Efter en lang rejse med henholdsvis fly og bus samt 7 ½ times ventetid på en Intercity busstation i Athens industrikvarter. Her startede Jan K med at ”låse” sin tlf. ved at taste forkert pinkode … ja det er svært at huske når man er op i alderen…. På turen til Lefkas sov vi lidt og prøvede at læse – selvom det var svært med det ”mørke lys ” ankom vi kl. 01.30 til byen Lefkas. Jan ”Skipper” tog imod os, og efter en kort snak om vores oplevelser samt en ultrakort gennemgang på skibet gik vi alle til køjs. Tankerne som bippede frem hos mig, inden mine øjne trak gardinerne for var følgende: Yes – endelig er vi på båden – hvor er det fedt – jeg glæder mig til de næste mange dage. Men hvad er det for nogle lyde…………snork – snork. (søvnen havde indhentet mig).

Mandag d. 26/9
De mærkelige lyde fik jeg opklaret mandag morgen, det var fisk som slog ind mod båden, hvor skulle en landkrappe som jeg vide det.
Efter en flot solopgang og morgenmad gik vi til byen for at proviantere, vi skulle ikke mangle noget. Allerede fra morgenstunden var tonen lagt og vi lod ikke en eneste chance gå forbi os for på en godmodig måde at ”mobbe” hinanden – det skulle vise sig at holde hele turen igennem (herligt)
Først på eftermiddagen stak vi endelig til søs (jubiiii). Vi sejlede sydover og i alt ca. 9 sømil inden vi lagde os for svaj (anker) i en bugt ved byen Nidri. Undervejs fik vi 2 debutanter lov til at sejle båden, for os begge 2 var det en udfordring – det var stort.
Det første døgns indtryk levede til fulde op til mine/vores forventninger – sol, varme, badning sejllads og masser af frihed og højt til loftet. Allerede på første dagen var vi alle 4 faldet godt i hak med hinanden – kemien var der – fedt.. Jan skipper fortalte og forklarede og Jan Tackler – ja han sov…
Tirsdag d. 27/9
Efter en god nats søvn begyndte vi dagen med at hoppe i vandet samtidigt med at solens stråler langsomt tittede frem. Først på formiddagen sejlede vi videre, rundt om øen Scorpios som jo er familie Onassis private ø. Tidligere skibsreder Aristoteles Onassis og Jackie Kennedy`s hjem, nu om dage er det barnebarnet Christina Onassis ejendom. Vi lagde til svaj ved øen og havde et pragtfuldt døgn, der blev badet, dykket og set på masser af småfisk alle i flotte farver og de svømmede rundt om os i det klare krystalblå vand. Wauw – sikken en oplevelse. Christina Onassis var ikke hjemme så vi blev ikke inviteret på aftensmad - nå pyt - vi spiste vores aftensmad på dækket i godt selskab med en flot solnedgang.

Onsdag d. 28/9
Der blev liv på skibet kl. 7.30 (ja det med at sove længe – det gør man ikke her). Efter badning og morgenmad (fast procedure) sagde vi farvel til dette pragtfulde sted og stak endnu en gang til søs – videre ud i det Ioniske hav, kursen blev lagt mod øen Ithaki og nærmere betegnet byen Vathi.
Det blev til 5 timers sejlads, hvor der var rig mulighed for at trække sig lidt tilbage, tænke tanker og filosofere om livet eller bare nyde udsigten. Indsejlingen til Ithaki var beundringsværdi flot.
Traditionen tro lagde Jan ”skipper” skibet Gaia flot til kaj ” Skipper kan bare det der”.
Vathi viste sig at være en hyggelig lille by med torvet som det centrale samlingspunkt for såvel den lokale befolkning og de få turister der var i byen. Jan K forsøgte her at sende mail hjem nu telefonen ikke virkede….Det kunne han heller ikke få til at virke Vi fik et lille indtryk af de lokales dagligdag. Et er sikkert der er på ingen måde ” det stress og jag” som i Danmark. Det hele er meget mere afslappende. Uret/tiden er absolut ikke den vigtigste faktor.

Torsdag d. 29/9.
Jeg vågnede tidligt, men fik høfligt besked på at blive liggende i køjen. Det skal jo ikke siges 2 gange, så jeg blev i køjen. De 3 andre havde travlt med at hente frisk brød, lave morgenmad og da alt var klar, blev der sunget sang for mig. Rigtigt gættet det var min fødselsdag. Morgenmaden blev som vanlig indtaget på dækket i høj sol og i et godt selskab med hinanden, vi drøftede tanker/ideer om fremtiden hvilke planer vi hver især gik og tromlede med.. Der var også gaver m.m. til mig. Vi planlagde hvad dagen skulle bringe. Jeg gik en tur, og sugede en masse indtryk til mig omkring dagligdagen i Vathi, - det var en ø – en by jeg gerne ville besøge igen. Byen, stemningen, roen samt indsejlingen den tiltalte mig. Senere lejede vi en bil (5o euro) og kørte rundt på øen. En sjov oplevelse var at vi på en tankstation blev bedt om at skrive i deres gæstebog, det var der ingen af os der havde været ude for før. Det blev Jan Skippers lod at skrive nogle ord. Tæt på byen Stavros stoppede vi ved en lille strand, blev en times tid, nød udsigten og fik en dukkert. Middagsmaden blev indtaget på en restaurant i byen Stavros inden turen gik hjemad i vores lille Suzuki jeep. Det gik op og ned – højeste punkt på øen er 810 meter. Jan K var chauffør og fik prøvet om sådan en Suzuki jeep nu også er terrængående… efter de højlydte protester fra bagsædet….så var den. Om aftenen var vi ude og spise (de andre betalte for mig) og da vi kom hjem til båden var der kage a la mas. Sikken en fødselsdag. Så var maven også stoppet, ingen kunne få en bid mere ned.

Fredag d. 30/9.
Vi var alle tidligt oppe, der skulle gøres klar og kl. 9.00 forlod vi øen Ithaki. En ø der betegnes som Odysseus Ø, i byen Stavros var der også en flot skulptur af ham. Da vi sejlede ud og væk fra øen kom tankerne igen frem – det var en ø jeg gerne ville besøge igen – den havde ramt et eller andet inden i mig. Solen skinnede som den havde gjort hver dag men lang ude i horisonten kunne vi godt se at det blev mørkere og mørkere, vejrudsigten lovede også dårligt vejr. Regn og torden. Vejret var til at vi kunne komme frem via sejl i mange timer – det er lidt usædvanligt, de fleste dage har været med motor. Men en herlig fornemmelse at sejle med sejl – det er jo en sejlbåd. Tæt på byen Nidri kom uvejret til os, der blev travlt på båden, vinden kom pludseligt fra alle verdenshjørner, den var kraftig og det regnede meget meget heftigt. Solen var væk og mørket blev trukket ned over os, selvom det var midt på eftermiddagen. De næste par dage (lørdag & søndag) blev vi i byen Nidri, vejret var dårligt og anker spillet var tilmed gået i stykker. Det skulle repareres og en af Jan ”skippers” græske venner hjalp så ankeret igen kunne bruges. Vi brugte tiden til at læse, snakke samt besøge et stort vandfald som Jan ”Skipper” mente vi skulle se og opleve. Efter Jan skippers anvisninger havde vi alle Shampoo og håndklæder med – vi skulle jo bade i dette pragtfulde rene vandfald… Da vi ankom, blev Skipper godt nok mobbet for vandet var brunt og absolut ikke så klart og rent som han efter bedste evne havde prøvet at overbevise os om. Søndagen sidst på formiddagen lyste det op, vejret blev bedre og vi blev enige om at stikke til havs igen. Vi ville gerne ud på vandet, sejle og mærke luften, friheden – det var jo derfor vi var kommet.
Turen gik til byen Preveze – en forholdsvis stor by. På vejen skulle vi gennem kanalen/broen i byen Lefkas (det var byen vi gik ombord på Gaia) og herefter kom vi ud på åbent hav. Fed fornemmelse at sejle hvor der var bølger på 2 til 3 meter. Her fik vi en oplevelse af hvordan det er at ”sejle rigtigt” hvad der skal til… og at det ikke er noget man bare gør, man skal vide noget om vejr, vind, vand o.s.v.
Jan ” Skipper” er rigtig god til at forklare hvordan, hvorledes og hvorfor det skal gøres sådan.
Vi lagde ikke til i Preveza men sejlede længere ind i bugten, hvor vi på afstand fik øje på en flok delfiner. Et stykke inde lagde vi til svaj for aftenen/natten – fantastisk aften – dog måtte vi sidde indendørs og spise, efter uvejret var det blevet lidt køligere især om aftenen. En fascinerende oplevelse at sidde ude på dækket, indfavnet i stilheden, kun afbrudt af de lyde der kom fra de fisk der var i vandet samt mørket der lå som i dyne over en. Vi nød det alle – ja dvs. Jan Tackler tog sig lige en lille lur….igen Der var tid til bare at være…….være i nuet -- slippe de tanke ind som der nu en gang dukkede frem ellers bare nyde det og åbne helt op for alle ens sanser. Perfekt måde at slutte dagen på var vi alle enige om.
Mandag d. 3/10.
Hvis dagen i går endte perfekt så var denne morgen magen til. Tidligt oppe, morgenbadning, (det at stå op og går lige ud i vandet som det første – herligt) findes i min verden ingen bedre måde at starte dagen på. Igen morgenmad på dækket samtidigt med at solens stærke stråler bankede ned over os. Vi brugte formiddagen til at fiske ( men uden gunstigt resultat ) Jan K. havde set en masse fisk og ville fiske – det blev til at det var Per og Jan Tackler der brugte lang tid på at vikle snøre ud medens Jan K. – ja han snakkede med Skipper – Derefter var det tid til bade, læse og snakke.
Vi havde på hele turen mange gode snakke om alt som berørte os. Jeg har på fornemmelse at det var givtigt for os alle.
Kl. 13.30 trak vi ankeret op og tøffede indad mod Preveza – her oplevede vi en flok delfiner på tæt hold, de havde travlt med at fange/spise fisk så de bemærkede ikke os. Men en stor oplevelse at se delfiner på så tæt hold –Wauw siger jeg bare. Så manglede vi kun at se skildpadder som vores Skipper havde lovet os (ha – ha – hvor blev de af Jan ! ! ! )
Vi skulle til Preveza for at undersøge busafgange/færgeafgange til Italien. Vi lå til kaj natten over.
Tirsdag d. 4/10
Som sædvanligt var vi tidligt oppe, billetkontorerne åbne kl. 8.00. Vi fik færgebilletter og tjek på hvilke tid og fra hvor busserne gik. Vi skulle onsdag med bus til Igounmenitsa og derfra med båd til Brindisi i Italien. Vi fik købt ind og sejlede derefter ud af havnen i Preveza for at overnatte på åbent vand. Vi ville alle gerne nyde den sidste aften på båden i fred, ro og stilhed og på vandet og ikke på land. Eftermiddagen blev som mange andre brugt til at slappe af, læse og bade

Onsdag d. 5/10
En lidt trist dag og en lidt mat stemning prægede morgenen og formiddagen – det var dagen hvor vi skulle tage afsked med Jan ”Skipper” og hans båd Gaia, som havde været vores hjem de sidste 10 dage. Vi fik skrevet i Jans gæstebog og fik fortalt ham hvor taknemmelige vi var for at vi kunne få denne oplevelse. For os alle 3 var det ikke kun en ferie – det var også et indblik i at være til søs, at være ombord på en båd, at sejle en båd, at sætte sig ind i de regler der nu en gang er og skal være ombord. Det at være en sømand.
Jeg har efter hjemkomsten reflekteret meget over livet ombord, det at være sin egen herre, at have luft, frihed og højt til loftet samt kombineret med en flot natur, dejligt vand, sol og varme samt ikke mindst den venlighed man møder hos søens folk og den lokale befolkning.
Det skal gentages ”det at sejle” på et eller andet tidspunkt i mit liv.
Mens vi sejlede ind mod Preveza og afskeden - nød vi alle de sidste indtryk af ” det hele”.
Stor tak til dig Jan ”Skipper” det var en oplevelse at lære dig kende. Du har gjort din drøm til en realitet – hatten af for det. Du ønskes alt muligt held og lykke med Gaia og din færden fremover i de forskellige farvande.
Som afslutning på denne del af vores 14 dages ferie fulgte Jan ”Skipper ” os til taxi holdepladsen hvor vi sagde farvel op på gensyn og tak for 10 helt fantastiske sejler dage.

Vi (Jan + Jan og Per) drog nu videre mod flere oplevelser - vi skulle til Rom inden turen gik mod København.

Tak til alle for en rigtig fed drengerøvs ferie………………Tak.

Hilsen Per Kenneth Larsen