Rejsebrev 7.

Fredag d. 30.7.

Klokken 16 30 sejler vi fra Almeria, og har for øje at tage et ordentligt ben nordpå. Det er endelig begyndt at lufte lidt. Desværre er her ingen gylden middelvej, for det blæser mere og mere op, og ender med nogle kastevinde, der er umulige at have med at gøre. Så vi må ind bag pynten ved Cabo de Gata, og der smide anker for natten i håb om lidt mindre vind til de kommende dage.

Vi syntes at morgendagen starter lidt bedre, og runder pynten, men efter et par sømil, er den gal igen. Her er det næsten værre end gårsdagen, så vi går tilbage til ankerpladsen, hvor vi der måtte vente yderligere et par dage før det igen er sejlervejr. Ja her lå vi så og skvulpede rundt. En total ugidelighed har sneget sig ombord. Vi lavet ikke meget, varmen er slem og døser os, så vi rykker rundt til små hjørner af båden hele dagen for luft og skygge. Læser, sover, bader, snorkler, og forfra igen. Vandet er så klart, og rent, og vi får nogle gode billeder af en flot blæksprutte. Det føles stadigt underligt, at ligge og ride en kuling af, når solen brænder, og temperaturen er over 40 i skyggen. Hjemme plejer det at give regn, kølighed, og mørke dage. Endelig lægger den sig, og vi suser af sted ud i den varme nattebrise.

Det er meget svært at blive klog på middelhavet. Der kan være fuldstændigt blikstille og stå som et spejl, og så kan det blæse op på få minutter. Og det kan blæse, men ikke nok til at holde sejlene fyldt, vi tror det er den meget varme luft som ikke indeholder så mange luftmolekyler, et fly sydpå kræver f.eks en meget længere startbane end nordpå. Og så kan havet rejse nogle kæmpe dønninger, selvom der ikke er et ærligt pust.

Klokken 02 30, ankrer vi op i San Pedro bugten, hvilket viser sig næste morgen at være et utroligt smukt sted. Inde på stranden er der telte overalt, og i første omgang ligner det en sigøjnerlejr, men ved nærmere eftersyn, viser det sig at alle går med (røveren) bar. Det er en nudist strand, en af utallige her i Spanien. Vi lider stadig af sløvhed, og har svært ved at mane os op til nogle lange stræk, så turene bliver ikke så lange.

Mandag. D. 2.8.

Nu fik vi en hel dagssejlads. Ikke så meget vind, men en let brise, der bare puster os lidt i ansigterne, så vi kan holde det ud. Vi må krydse hele dagen men så har vi lidt at lave.

Klokken 21 00 går vi i havn i Garrucha. Desværre er her ingen pladser så vi sejler ud langs stranden og kaster anker både for og bag, så vi kan få en nogenlunde nattesøvn.

Vi er blevet enige om at gå i havn i Cartagena. Vi er lidt trætte af vand og trænger til lidt civilisation. Nok er det herligt ude på vores lille sejlende ø, men det er også rart at få strukket benene på landjorden. Provianten var også ved at være på minus.

Som sagt, så gjort.. vi sejler hele dagen for at nå i havn inden aften. På denne strækning fik jeg lavet en rigtig kvajert, der ærgrede mig i lang tid.. Vi sejlede, og lige forbi os, flød i overfladen, noget der mindede om en stor sort pose. Lige med et, så vi det var en kæmpe skildpadde, der lå og svømmede, med sit hoved på størrelse med en stor grape, spejdende, for at se hvad der foregik oppe i denne verden. Hurtigt fik Jan vendt båden, og mig i et spring efter kameraet. Det hele gik febrilsk hurtigt, i skræk for at den ville dykke, ja det gik faktisk så hurtigt at Jan sejlede for hurtigt forbi den igen, og jeg, store klovn, fumlede så meget med kameraet, at da jeg endelig fik det åbnet, var skildpadden dykket ned, sikkert tænkende,;med den store båd, og de buler den kan lave oppe på mit lille hoved, og med de skøre højtråbende mennesker er det vist bedst at komme nedad igen. Nej hvor var det surt, og i bar ærgrelse, kunne vi da få en rask lille diskussion om, hvem der klokkede mest i det. Nogle gange er det vist meget godt vi ligger langt fra land, så ingen kan høre os.

Tirsdag d.3.8. klokken 19 00, gik vi ind i Cartagenas marina, og det nød vi begge i fulde drag.

Her ville vi ligge i nogle dage. Jeg trængte meget til en kiropraktor, og Jan ville gerne ud at dykke med nogle af de lokale. Det bliver et dejligt dyk på et vrag lige ude Catagena, Fin sigtbarhed, og i et hul på vraget har en moræne installeret sig. Og..og.. Her mødte vi den første Danske båd.. Lille Maj, med Bent som skipper og Jens som gast. I den lune aften, sad vi, med iskold sangria, i Maj, og fik en masse gode tips og historier af disse to herlige mennesker, som havde været her i middelhavet nu i 4 år. De var nu på vej til Gibraltar for en vinterhavn, for videre at sejle over Atlanten, til Brasilien, næste år.

Og næste dag landede endnu en Dansk båd(Georgina) med den lille familie, Diana, Morten og deres lille datter på 14 måneder, Sofia. Også dem fik vi besøgt og fik en rigtig god sludder om sejlads, dykning, planer, gode ankerpladser, og om nogle af de tanker der røre sig, når vi sejler rundt.

Der er kommet lidt gang i vores salg af brændeovnene. En del henvendelser, og en solgt. Ja vi kan ikke sælge sand i Sahara, men vi kan sælge brændeovne i Spaniens hede. Jeg er i fuld krig med at lære at tale spansk. Ti nye ord hver dag, og op i byen og prøve dem af. Men selv om jeg prøver at brække tungen på den rigtige måde, ligner de et stort spørgsmålstegn, når jeg forsøger, og jeg må pænt gå hjem med favnen fuld af fisk, selvom jeg bestilte frugter. Men den der at bære viljen i hjertet…..

Vi har nu tilbagelagt 2618 nm, og syntes det der meget lang tid siden, vi er sejlet fra Korsør. Savner lidt, dem derhjemme, og glæder os meget til min datter Louise, og hendes forlovede Brian kommer på ferie d. 22.8 i en uge.

Preben skrev til os, nu var der en der havde fundet flaskeposten, vi smed i Biscayen. En spanier, der nu ville få tilsendt en god flaske vin. Jan og jeg talte lidt om, om vi skulle smide et par stykker mere på Prebens regning. Hi..Hi…

Catagena er jo en meget stor, og en meget gammel by. Overalt i byen er man i gang med udgravninger af gamle bygninger fra år tusind før kristi fødsel.  Selve marinaen ligger så dejligt placeret, med hele havnepromenaden foran sig. Her kan man sidde på sin båd på første parket og følge med i alt det der sker inde på land.

Lørdag d. 7.8.

Vi sejler videre, og laver en ankring for natten. Næste dag anløber vi et rigtigt dejligt sted, Torrevieja marine. Det er en stor havn med en kæmpe mole, hvor der foruden marinaen, er plads til mindst 50 både for anker. Spanierne selv, ligger også for anker alle steder, og de har som regel båden prop fyldt med mormødre, fastre onkler børn, hele familien, simpelt hen. De bader hele dagen, laver mad meget sent, og sidder og hygger i cockpittet til langt hen på natten. Det er ikke kun når de er i bådene, men også inde på stranden. Her bliver de til langt over midnat, og steger som regel friskfanget fisk over bål, til aftensmad. De udnytter virkelig det gode vejr.

Mandag d. 9.8.

Vi stikker nordøst over mod Ibiza. Vi har en agten for tværs, godt med vind, og rimelige bølgehøjde, og 110 sømil. Det bliver en stabil tur over, lige indtil vi mangler ti sømil. Nu blæser det op og vi sejler godt til, ligger på mellem 9 og 10, hele tiden. Vi ville lægge os for anker i cala Savina på den lille ø, Formentera, der ligger lige under Ibiza. En masse hurtige blink på vandet fortæller os, at der er fiskenet over det hele, og det bliver meget anstrengende at undgå at ramme dem. Og da vi runder pynten til calaen, skulle man tro vi var havnet i De tusind lampers nat. Ankerlanterner i alle højder, svejende fra side til side, og indikerer at det bliver vildt svært at finde en plads i læ, af den vind, der stadig øger. Ja det er næsten så galt at vi næsten ikke får plads til at svinge op i vinden for at få sejlene ned. Endelig… finder vi en plads. En båd tæt på os, begynder at drive for ankeret, og de opdager det først da de når ud i vinden igen. Han kommer dog på plads efter en tid. Dejligt at komme i putten, efter den tur.

Vinden blæser stadig kraftigt næste morgen, så det er i tøjet, op med ankeret, og følges med alle de andre både, igennem den smalle passage, der er mellem Ibiza og Formentera, om på østsiden af Ibiza. Her finder vi læ i cala Llonga, og det gør ikke spor at der samtidigt er meget smukt.

Vi futter ind med gummibåden og får handlet lidt. Vi ville nemlig sejle videre til Mallorca samme dag. Ibiza er stedet der er gang i, ikke kun unge, partytime, og pubcrawling, men også showtime af alle de rigtige store både. De er altså flotte, og de er nogle dyre drenge. Vi bliver helt bekymret over om de nu også kan få øje på lille Gaia, så de ikke sejler hen over os. Underligt den ø er spansk, for vi når kun at opleve englændere. Og over halvdelen af de både vi ser, har det engelske flag på hækken.

Mallorca, du frodige grønne ø, here we come, øen med de smukkeste calaer. Vi glæder og til at bruge en måned der, og sejle fra den ene cala til den næste med under ti sømil imellem. En cala er en lille naturlig bugt ind mellem klipperne, og ligner en lille skovsø. Nogle steder er der strand i bunden af dem. Store smukke haciendaer omslutter bugten, og den frodige grønne plæne med palmetræerne svajende i vinden, løber helt ned til klippekanten, så også beboerne selv kan tage en forfriskende dukkert i bølgen den blå.

Turen over gik fint, og efter 56 mil, svingede vi ind i Palma bugten, og lagde os for anker. Næste morgen gled vi, for 3 knob, forbi Magaluf, med den store strand, hotellerne, de dyre, store udsigtsvillaer på pynterne, Palma Nova.Her lagde vi os for anker bag de små klippeøer ved Illetas. Hele dagen igennem stod øjnene på stilke…De store kapsejlbåde, dem på 80 til 100 fod, ligger og øver her i bugten, da der skal være en kapsejlads, og alt andet, hvad man kan forestille sig der kan flyde på vand, er i brug. Flyene fra lufthavnen over fra Arenal bugten, lander og letter med få minutters mellemrum, Og de store fragtbåde, og færger suser ud og ind af bugten i et væk. Jeg har været her et par gange før i disse byer, for år tilbage, og her er stadigt lige smuk, som jeg husker det.

Vi sejler ind til Palma, for at nyde den et par dage. I Palma havn er der 4-5 marinaer, og vi vælger pier 46, helt tæt op ad Cathedralen. Den var beskrevet i pilotbogen som anden billigste havn, hvilket vi syntes lugtede lidt uldent, da bådene vi kommer til at lægge ved siden af, tilhøre den katagori der hedder:Båden koster et to til trecifret millionbeløb, der er folk på til at ren- og klargøre den, så ejeren bare drejer nøglen når han kommer.

Jan susede op til tjek ind, og kommer meget bleg tilbage…1100 kr. for to dage. Og det havde ikke hjulpet at han sagde til dem, at det kun var en plads han skulle leje i to dage, og ikke marinaen han ville købe.

For de penge, var der ikke plads til nogen form for siesta, der skulle bare kikkes by. Den største seværdighed, syntes jeg, er Cathedralen. I forvejen har jeg en svaghed for kirker, så dette syn er jo helt oppe i toppen. Den blev grundlagt af Jaume II, i 1229, og skulle være et mausoleum for The Royal House of Mallorca. Den er blevet bygget til lige siden af de bedste arkitekter, og er blevet til det, den er i dag. Et fremragende bygningsværk.

Cyklerne måtte arbejde i varmen, op og ned ad gader i et heftigt tempo. Det er en rigtig smuk by, fuld af parker, træer, og blomster, samtidig med havet ligger hele vejen langs bykanten.

Det eneste minus…Jeg må bide mig selv i armen for ikke at sige det…varmen… Den har været ulidelig. Jeg kan næsten ikke ånde i den hede. Tænk jeg kan gå og ønske at der ville komme et kæmpe regnskyl, temperatur på 18, og blæsevejr.

Det blev en hel lettelse at stævne ud på havet igen. Vi gik langs Palmabugten, og derefter sydøst over mod Colonia, en dejlig strandbugt, med småklipper til snorkling. Her kunne vi næsten ikke løsrive os fra, så vi blev et par dage. Derefter videre mod Porto Petro, en dejlig stor havn, med et par calaer tilknyttet.

Porto Colom, blev næste destination, og det er stedet hvor man kan ligge billigt i havn, gir et par få euro for at bruge deres morrings, eller bare smider dit anker, hvor der måtte være plads. Her vil vi ligge og nyde det gode vejr indtil Louise og Brian ankommer.