GAIA's tur til Middelhavet
Rejsebrev12.
Ja så fik vi overstået julen og nytåret, og det bringer
alene glade minder frem. Vi har haft en dejlig lang ferie i Danmark, og
nydt hvert et sekund i familie og venners skød, hvor vi er blevet
forkælet fra ende til anden. Oveni hatte blev vi budt velkommen
på to skiferier, som vi umuligt kunne sige nej til. Første
tur gik til Hemsedalen i Norge, og anden tur til Valmorel i frankrig.
Den egentlige grund dertil, er at Jan har fået en del tegnearbejde, og pengene er jo altid velkomne, så det får førsteprioritet lige nu.
Det er nu heller ikke det værste, for så får vi mulighed for besøg hjemmefra. Det er min nevø, Michael.
Han er 17 år og fuld af fart, og lige klar til at se på Roms forgangne storhed…Det imponerede ham, men nok mest de små fikse italienske senioritas.
Vi fik pakke gummibåden ud, og fik sejlet en dejlig tur på floden, selvom det var lidt koldt. Flodvandet kommer inde fra bjergene bag Rom, og er kun ganske få grader varmt nu.
Efter den første generthed havde lagt sig, gik samtalerne lystigt derudaf på engelsk, hvilket han er rigtig god til, og det blev nu ikke kun ved det. Den italienske parlør blev hentet frem, og en masse sætninger blev indøvet, hvilket jeg er sikker på, vil koste ham et blåt øje, hvis han fremsagde dem, til en pigelil, medens hendes kæreste hørte det…
Som sagt lå vi ved kaj mellem de to broer, men fik en fin plads længere inde i floden, lige inden vi tog hjem. Så i skrivende stund ligger vi langskibs med en hollandsk båd på hver side af os, godt i læ, ca. 2 sømil inde i land.
Vi betaler ca 1000 dk om måneden for at ligge her, derudover betaler man for strøm, hvilket har skabt store diskussioner, da forbruget er større end effekten. Det vil sige, at strømmen slår fra hele tiden, og den kære ejer af stedet, mener at det er fordi alle bruger for meget strøm. Sejlerne mener selvfølgelig at når de har betalt 40 euro om måneden, har de også krav på strøm. Yderligere er problem, at han kun kan tale italiensk, og det kan alle andre ikke fatte, så alle hyler i munden på hinanden, uden at vide, om den anden har fattet en meter, af det hele. Nu går den kære ejer rundt og føler, at alle er på nakken af ham, i stedet for at se at få koblet mere end en ledning på, så der er strøm nok til alle..
Men det er vanvittigt morsomt, for der går ikke en dag, uden at et kæmpe skænderi er i gang, mellem ejeren, hans kone, og en sejler…
Selv om vi er 10,12 udenlandske både, bliver vi hurtigt en lille familie.
Alle har hver deres historie, deres livsfortællinger, deres opfattelse af verden, deres politiske overbevisninger, kultur, arv, og rejsebeskrivelse. Så der er altid noget at svare på eller spørge om. Alle er gode til sociale komsammener. Man inviterer meget hinanden over til hygge, mad og vin, i hinandens både.
Det er enormt berigende, både at høre hvad andre har at berette, og samtidig mødes på et tredje sprog, oftest engelsk.
Så alt i alt, er dette også en side af sejlerlivet. Det er ikke noget alle har så meget tid til, når vi ellers sejler rundt og forbi hinanden i sejlsæsonen. Jeg kan forstå, på de både, der har været længe ude at sejle, at vintertide ikke er noget stort ÆV.. men den tid hvor alle sejlere kommer i hi, og skal mødes med alle de andre og feste hygge, og bare nyde hinandens beretninger. Det kan også være gode råd man kan hente eller hjælp fra andre der ved bedre end en selv
For eksempel kom Jan fra Holland og spurgte om ikke vi havde en Volvo penta 2003 motor, for han vidste, at der fra fabrikken var blevet lavet en fejl, som skulle rettes inden det ville gå grueligt galt.
Fejlen gik ud på, at akselen fra gearkassen, der går ind i motoren, slides i mangelnoterne, fordi Volvo har glemt, at lave en fleksibel kobling inde i svinghjulet.
Se det var jo en god og nyttig oplysning. Så der var ikke andet at gøre end at tjekke vores egen motor.
Vi bestilte en ny del, og fik lånt naboens spil. Helt uden problemer fik vi hejst motoren lige så stille og roligt op og fik en ny flange i.
Du kan også læse om emnet på http://www.natursejlerforeningen.dk under links, motorer, Volvo, gearbox.
Der bliver sammenlignet både fra a til z, og det er ved disse lejligheder, vi får at se hvordan hver enkelt båd har indrettet sig til langtursejllads, og det er altså ikke ret tit, sådan noget kan lade sig gøre, så det er guld værd.
De to hollandske både vi ligger imellem, har vi selvfølgelig fået et særligt forhold til.
Inderst ligger båden Riet, som er en hjemmebygget, i Holland, verdensberømt båd. Den er 15 m lang, 4,5 m bred og helt speciel. Ægteparret, Riet og Bernd, har sejlet rundt i middelhavet i 5 år og er nu langsomt på vej hjemover, hvor den skal sælges, da de har købt et hus.
I båden, som er enorm, er der bl.a. klaver, engelsk brændeovn under kaminhylden, himmelseng, karbad, og møbler som i et alm. hjem, plus alle de små finesser, Bernd har gået og opfundet, som er smarte og nyttige.
Yderligere har den sænkekøl, to motorer, lysmaskine på 6kw. Alle ting på båden bliver betjent af et stort elektrisk Andersen spil.
Dette er en båd ud over det sædvanlige.
Riet er pensioneret læge, men hun praktisere stadig, så alle kan frit komme, hvis der er noget i vejen. Det er der en del der benytter sig af, og hun kan li det. Bernd er gør det selv manden, alt kan han lave, og arbejder hele tiden. Herlige og hjertevarme mennesker.
På den anden side har vi Ineke og Rings, der sejler en 47 fod engelsk sejlbåd. Den er udstyret med en brændeovn bag hvilken, der er dekoreret med antikke blå hollandske kakler, de fandt på loftet i deres forrige hus. De er start 50erne, og har solgt alt, på nær fotoalbummet. Har haft høje stillinger, har ingen børn, og besluttede sig så derfor, at pensionere dem selv som 50 årrige. Som sagt så gjort. De har nu sejlet i to år, og fremtiden vil være, at de vil sejle middelhavet tyndt, tage over Atlanten og videre jorden rundt, til de ikke gider mere.
De er i øjeblikket hjemme og besøge vennerne i Holland, og de har lånt Riet og Bernds motorhome, at køre rundt i.
Det er nu snart midt februar, og der er en heftig aktivitet langs floden. I morges sejlede den første båd videre, Nicki og Poul, fra Schweitz. Deres destination er stik vest mod Sardinien.
Ja og sådan gælder det os alle… Snart er vinteren forbi, og alle begiver sig igen på vej mod nye steder, og retninger. Snart er vi spredt mod nord, syd, øst og vest. Det bliver meget vemodigt at tage afsked med alle disse pragtfulde mennesker, men det kan jo kun betyde, at vi har nydt hvert sekund. .
