Rejsebrev 15.

Den 24.04 sejlede vi fra Trizonia og fortsætter østpå. Vejret er varmt og vi kan kun gå for motor.

Hen på eftermiddagen går vi til havn i en lilleput by ved navn Galaxidhion. Den ligger godt beskyttet og har kun åbning til nordøst. Det er en lille havn men her lå kun yderligere et par både, så her kan vi rigtig brede os. Selve stedet har ikke så meget at byde på, andet end fred og ro og et enkelte par butikker, så næste morgen stikker vi nord helt ind i bugten til den oldgamle by Itea.

Som vi efterhånden har erfaret, er der billigt her i Grækenland hvad havnepenge angår..Det overstiger sjældent 5 Euro så alle kan være med.

Her fra Itea kan man tage bussen op til Delfi som ligger så smukt gemt oppe i bjergene. Det tager kun under en halv time at køre derop og det må man op og se.

Delfi byder også på Apollos store tempel og tilhørende museum hvilket helt sikkert er et besøg værd, om ikke andet for at få gode råd fra Oraklet i Delfi.

Fra Itea går der en tidlig bus til Athen og derfra en flyver hjem til danmark og den tager jeg med da jeg skal til fest og har fundet en billig billet hos Maersk.

Jan overtager her båden alene en uge og har følgende beretning:

Da jeg kontinuerligt har noget arbejde jeg sender hjem til danmark, regner jeg med at skulle arbejde med det en uges tid og pusle lidt med båden. Men jeg bliver positivt overrasket. Fredag banker to gutter på båden og viser sig at hedde Niels og Lars. De er næsten fra min egen hjemegn og Lars havde gået på gymnasium med flere af mine gamle skolekammerater, vi ved nu at verden er lille meen alligevel noget af et tilfælde.

Niels er arkæolog og gift med Græske Evi som også er arkæolog. Snakken falder på den kommende græske ortodokse påske, og inden jeg ser mig om er jeg inviteret hjem til Niels svigerfamilie klokken 22 lørdag. Jeg bliver hentet i bil og først henter vi to andre gæster i den mest fantastiske lille landsby 20 min derfra. Der støder Thanos og Konstantina til. Et par søde mennesker fra Athen. De har overnattet i familiens gamle og total renoverede stenhus fyldt med gamle sager og den flotteste have.

Derfra kører vi tilbage til Itea by ned til svigerfamilien. Jeg modtages med åbne arme som Niels danske ven. Det er den største højtid i grækenland og svarer vel nærmest til man en dag før juleaften i danmark inviterer en total fremmed til middag juleaften. Efter lidt hyggesnak med den øvrige familie er traditionen man går ned til messe klokken 24 og tænder et stearinlys hver. Det så flot ud med hele Itea by forsamlet i mørket med hver sit tændte lys. Kort derefter går man så hver til sit og jeg fulgtes med familien hjem til storslået græsk middag med alle de traditionelle retter. Dertil hjemmelavet Retzina vin lavet oppe i bjerghytten af faderen i familien. Fantastisk god og enormt meget mad på et for mig sent tidspunkt klokken 02 om natten.

Niels har en kæmpe viden om sit fag og grækenland og er virkelig interessant at tale med om alt muligt. Jeg går hjem til båden midt om natten. Niels har i mellemtiden inviteret mig til den mere afslappede havefest, der skal afholdes hos noget af familien tæt på.

Næste morgen MEGET mæt af indtryk OG mad, vågner jeg med røg i næseborene, er der nu bud efter Gaia igen… Men det viser sig at hele byen tænder op i grillene klokken 6 om morgenen så en liflig duft breder sig ud over hele byen af røg og stegedufte.

Igen bliver jeg hentet i bil og bragt, der er ikke ende på den gæstfrihed jeg møder. Hele familien er nu samlet i baghaven og over bålene syder intet mindre end 5 lam på spyd. Jeg får virkelig snakket med mange søde grækere, alle taler engelsk. De ældste får mig præsenteret som Niels danske ven. Jeg bliver modtaget som var jeg sejlet alene fra DK kun for at kunne være sammen med dem. De øvrige kan jeg bedre forklare at vi faktisk kun lige har truffet hinanden. Hjemmelavet Retzina, bålrøg, olivenlund i baghaven jo jeg hygger mig helt vildt.

Da vejret er godt og jeg virkelig gerne vil gøre et eller andet for alle de søde mennesker inviterer jeg familien ud på en lille tur med Gaia næste dag. Det er der stemning for og efter en dejlig dag med meget snak om danmark og græske forhold for menneskerne i de to forskellige lande går jeg hjem til båden.

Næste dag kommer der 14 og heldigvis er der ingen vind så let glider det tungt lastede skib sig ud på vandet.

Vi sejler ud omkring nogle øer og ender i en meget beskyttet ankerbugt hvor vi spiser rester og hygger et par timer. Derfra runder vi lige havnen Galaxidhion. Folk er ikke så vant til at se bugten fra den vinkel og Niels udpeger nogle interessante steder hvor nogle huler er styrtet sammen og han har gjort spændende fund fra gammel historisk tid.

Mæt af oplevelser ender vi Itea igen sidst på eftermiddagen. Vi skilles som venner. Verden er fuld af rare folk. Lige nu har vi flere invitationer til rundvisning i Athen fra Niels venner og familie. Konstantina er lærerinde og lover mig at hun vil give Anette en guidet tur rundt til alle de ting der er værd at se i Athen. Det glæder vi os til. Godt vi har en god bid tid her i dejlige grækenland.

Tidligt den 7.5 beslutter vi os for at sejle igennem Korinth kanalen, og det er en sjov oplevelse. Selve kanalen er utrolig smal og høj hvilket giver en høj rumklang når man bruger sin stemme. Oppe på broerne, over vores hoveder, vinker folk ned til os.

Ude på den anden side, ligger vi til ved broen og skal ind og betale for gennemsejlingen hvilket, for vores båd, bliver 190 Euro.

Derefter sejler vi lige rundt om pynten syd, og ligger os for svaj ved byen Korfos.

Her slapper vi af et par dage. Hele området er en stor appelsinplantage, og de hvide blomster på træerne sender en meget sød duft ud over hele byen.

Her foretog vi os også et lille appelsin rov. Det er simpelthen for fristende at gå forbi, og jeg skal være den sidste til at fordømme Eva at plukke det forbudte æble..

Vi sejler over bugten og forsøger at holde sejlene oppe, selvom det kun lufter til en knob. Vi skal kun sejle 11 mil, men det kommer til at tage hele dagen før vi lister ind i en lille bugt ved foden af halvøen Nisos methana.

Midt i bugten ligger et dambrug, og ikke længe efter vi har bundet os ind til klipperne, kommer en lille platform med en påhængsmotor, tøffende over til os. ; Hello my friends, how are you,; spørger en indisk fyr på 22 år, og vi byder ham ombord og får en god snak.

Han invitere os over på dambruget hvor han viser os alle fiskene i størrelse 1 måned op til to år, derefter de bliver solgt.

Sagt med et smil, hvis grækere kan få andre til at arbejde for sig, gør de det. Bondi, som denne indiske unge mand hed, arbejder fra klokken 16 til næste morgen klokken 8 alle ugens dage og får 600 Euro om måneden. Han var lykkelig da kan så kunne sende de 500 Euro hjem til sin mor og far og selv leve for de sidste 100 Euro.

Han fortalte en fantastisk historie, der næsten lød for godt til at være sand: Hver aften kom et par delfiner ind i bugten, tog en tur rundt om dambruget, hilste på Bondi og svømmede ud igen. En dag faldt han i vandet hvilket ikke var så heldigt da han ikke kunne svømme, og lige med et kom delfinerne og holdt ham oppe til han kunne få fat i platformen og komme helskindet op igen. De var blevet hans helt specielle venner herude på hans ensomme job.

Vi inviterede han til morgente når hans afløser kom næste morgen, og her fortalte han en masse om Indien, en rigtig berigende oplevelse.

Derefter sejlede vi for motor rundt om øen og gik mod byen Poros som er en af de kendte her i det Sarioniske hav. Selve byen fylder hele øen og den er omgivet af en af de mest beskyttede bugter her i Grækenland.

Det var også her vi opdagede at de danske sejlere hyggede sig. Bedst som vi lå for anker, gled en Najade forbi med de rød hvide farver i flaget. Hurtigt vendte båden om og lagde sig til på Gaias bagbord. Det var Esben fra skælskør der lige kom forbi, og over en kølig øl i hans cockpit, fik vi en god sludder om sejlerlivet.

Foruden Esben, fik vi flere dejlige dage sammen med Aase og Michael i Valborg. En skøn Moody fra Holbæk.  Trods deres unge alder har de været i det græske i godt 7 år, og har set og oplevet en masse spændende som gjorde godt i vores øren.

Torsdag d 19.5 venter vi spændt på færgen fra Pireaus der har min søster Laila min svoger Poul mine to nevøer Tim og Michael om bord. De besøger os en uge, og vi glæder os meget til familiehygge. 

Sent hen på eftermiddagen, den 17. maj, ankommer familien Pedersen, lidt forsinket p.g.a. bortkommen bagage. 

Vi lægger ud med at tage et hurtigt bestik af Poros by, før vi stævner sydøst mod øen Hydra (Idra). Kun 15 sømil væk ligger denne skønne lille ø, hvor mange af Athens rige, har hus herude. Det er ligeledes så sikkert som vidst, at når weekenden starter, dukker den ene millionbåd op efter den anden, bakker til kajs af de to til ti ansatte, og tilbringer et par dage på øen.

Vi lægger som naboer til en stor motorbåd, og sammenligningerne vil ingen ende tage. Ombord er en styrmand og en altmuligmand. De fortæller at deres rige chef ikke kan sejle denne weekend så det er kun de tre teenager og deres kærester de skal sejle tur med denne weekend.

Øen er speciel for der forefindes ingen biler der. Al transport er på æselryg, om det så drejer sig om turister eller nye kakler til badeværelset, så bliver det stakket op på æslets ryg, og op hvor det skal afleveres.

Vi tager en ordentlig travetur langs bjergryggen, for at komme hen og se på Skuespilleren Joan Collins store villa, der ligger på øen, men kommer kun til at se den på meget lang afstand. Dels fordi man ikke kan komme til villaen anden med helikopter, og dels fordi der er mange timers gåtur.

Havnen er ikke særlig stor, men er utrolig hyggelig. Langs kajen rundt en masse små butikker og taverner.

Lørdag aften er det, det store Internationale Melodigrandprix. Storskærme på bådene og ved cafeerne, viser alle samme kanal, og 50 % af besætningen bliver grebet af stemningen og indtager et par pladser midt i flokken af grækere.

Ved optællingen ved alle er der er 4 danskere tilstede, da vi hyler op og klapper hver gang Danmark får point. Til gengæld bliver vi pebet ud, da Danmark kun giver Grækenland et point. Da slaget er tabt, lusker vi hjemad til båden, mens grækerne sender utallige røde nødblus og kæmpe fyrværkeri til himmels. Festen vil ingen ende tage, og vi maner os op til at blive glade på deres vegne.

Vi sejler tilbage til Poros, kun afbrudt af en snorkeltur på halvvejen, og et par sløve delfiner.

Vi mikser lidt med at ligge for anker og bade og gå i havn og trave op og ned i denne maleriske by.

En uge går igen for stærkt, og tidligt torsdag morgen, klapper vi færgen, og vinker farvel til alle fire, oppe på dækket. Ja jeg er sikker på at Tim igen melder sig ind i kapsejlads, og at Laila og Poul en dag får et sejlende sommerhus, der vil flyde i de Europæiske floder, og at Michael har fået udhvilet sig i hele ferien, så han kan holde sig vågen i mindst et måned fra nu af, hi hi.